Akut perikarditis (Acute pericarditis) er en akut inflammatorisk syndrom i hjertesækken (pericardium), som udgør omkring 5 % af alle skadestuehenvendelser vedrørende ikke-iskæmiske akutte brystsmerter 1,2. Diagnosen stilles på baggrund af de europæiske kardiologiske selskabers (ESC) kriterier, og den primære medicinske behandling består af en kombination af kolchicin og et non-steroidt antiinflammatorisk præparat (NSAID) eller aspirin med henblik på at modvirke recidiv 1,3.
Epidemiologi (Epidemiology)
Tilstanden kan ramme alle aldersgrupper, men ses hyppigst hos mænd i alderen 16–65 år 1,2. Uden behandling med kolchicin oplever op mod 15–30 % af patienterne tilbagevendende perikarditis inden for 18 måneder 3.
Ætiologi (Aetiology)
I den vestlige verden er 80–90 % af tilfældene idiopatiske eller formodet virale 1,2:
Infektiøse årsager: Virale infektioner (coxsackievirus, echovirus, adenovirus, SARS-CoV-2, HIV), bakterielle infektioner (Mycobacterium tuberculosis — hyppigste årsag i endemiske områder) samt svampeinfektioner.
Autoimmune og post-kardielle skader: systemisk lupus erythematosus (SLE), leddegigt, Dressler syndrom (post-myokardieinfarkt perikarditis) samt post-perikardiotomi syndrom 1.
Metaboliske årsager: Uræmisk perikarditis ved avanceret kronisk nyresygdom samt myksødem.
Neoplastiske årsager: Metastaser fra lunge- eller brystkræft samt lymfom.
Klinisk præsentation (Clinical Presentation)
Ifølge retningslinjerne fra European Society of Cardiology (ESC) kræves det for en klinisk diagnose af akut perikarditis, at patienten opfylder mindst 2 af følgende 4 kriterier 1:
Perikarditiske brystsmerter (>85–90 % af tilfældene): Skarp, pleuritisk, retrosternal smertelokalisation, der kan stråle ud til musculus trapezius' øvre kant (via nervus phrenicus) og lindres, når patienten sidder op og læner sig fremad.
Perikardiel gnidningslyd (<33 % af tilfældene): En højfrekvent, skurrende, trefaset auskultationslyd, der høres bedst ved venstre sternalrand, mens patienten læner sig frem i slutningen af en udånding.
Karakteristiske EKG-forandringer (op til 60 % af tilfældene): Nyopståede udbredte ST-segmentelevationer og/eller PR-segmentdepressioner.
Perikardieeffusion (op til 60 % af tilfældene): Nyopstået eller forværret væskeansamling påvist ved transthorakal ekkokardiografi.
Undersøgelser (Investigations)
EKG
Det standard 12-aflednings EKG gennemgår klassisk fire på hinanden følgende faser 1,2:
Fase 1 (timer til dage): Udbredte konkave ("sadelformede") ST-segmentelevationer og PR-depressioner i ekstremitets- og prækordialafdelingerne, ledsaget af reciprok ST-depression og PR-elevation i afledning aVR (samt V1) samt forekomst af Spodick-tegn (nedadgående TP-segment).
Fase 2 (1–2 uger): Normalisering af ST- og PR-segmenterne og fladere T-bølger.
Fase 3 (2–3 uger): Diffuse T-bølge-inversioner (som først optræder, efter at ST-segmenterne er vendt tilbage til baseline, i modsætning til ved ST-elevation myokardieinfarkt).
Fase 4 (uger til måneder): EKG'et vender tilbage til patientens normale udgangspunkt.
Biokemiske markører
Inflammationsmarkører: Forhøjet C-reaktivt protein (CRP), forhøjet sænkningsreaktion (SR) og leukocytose understøtter diagnosen og hjælper med at styre behandlingens varighed 1.
Kardielle troponiner: Let forhøjede hos 20–30 % af patienterne, hvilket indikerer ledsagende inflammation i det epikardielle myokardium (myoperikarditis) 1,2.
Billeddiagnostik
Transthorakal ekkokardiografi (TTE): Anbefales til alle patienter for at vurdere mængden af perikardievæske og udelukke hjertetamponade (diastolisk kollaps af højre ventrikel, systolisk kollaps af højre atrium samt plethorisk vena cava inferior) 1.
Kardio-MR (CMR): Viser cirkulær perikardiel fortykning (>3 mm), T2-STIR perikardielt ødem samt sen gadolinium-enhancement (LGE) af perikardiet.
Behandling (Management)
Førstevalgsbehandling: Højdosis aspirin (750–1000 mg hver 8. time) eller ibuprofen (600 mg hver 8. time) med gastroprotektion i 1–2 uger, kombineret med lavdosis kolchicin (0,5 mg én gang dagligt ved vægt <70 kg eller 0,5 mg to gange dagligt ved vægt ≥70 kg) i 3 måneder, hvilket halverer risikoen for tilbagevenden 1,3.
Fysisk skånsomhed: Undgåelse af hård fysisk træning, indtil symptomerne er væk, og CRP, EKG samt ekkokardiografi er normaliserede (mindst 3 måneder for konkurrenceidrætsudøvere) 1.
Glukokortikoider: Forbeholdes strengt patienter med kontraindikationer mod NSAID/kolchicin eller specifikke autoimmune tilstande, da tidlig brug af binyrebarkhormon øger risikoen for recidiv 1,3.
| Lægemiddel / Indgreb | Anbefalet dosering og varighed |
|---|---|
| Ibuprofen (NSAID) | 600 mg hver 8. time po. med gastroprotektion (f.eks. PPI) i 1–2 uger, herefter aftrapning. |
| Aspirin (ASA) | 750–1000 mg hver 8. time po. i 1–2 uger ved contraindikation mod ibuprofen, herefter aftrapning. |
| Kolchicin | 0,5 mg én gang dagligt (<70 kg) eller 0,5 mg to gange dagligt (≥70 kg) i 3 måneder1,3. |
| Fysisk hvile | Ingen hård fysisk aktivitet indtil fuld normalisering af symptomer, EKG og CRP (min. 3 måneder)1. |
Differentialdiagnoser (Differential Diagnosis)
ST-elevation myokardieinfarkt (STEMI): Viser konvekse ("tombstone") ST-elevationer afgrænset til et specifikt koronararterieområde, reciprokke ST-depressioner i andre afledninger end aVR/V1 samt fravær af PR-depressioner 1,2.
Benign tidlig repolarisering: ST-elevationerne er størst i prækordialafdelingerne (V2–V5) med J-punktsnotching ("fiskekrog-facon"), ST/T-forhold <0,25 i afledning V6 og ingen dynamiske EKG-forandringer.
Lungeemboli: Pleuritiske brystsmerter ledsaget af takykardi, hypokaksi og et EKG med normale fund eller tegn på højrebelastning.
