Diabetisk ketoacidose (Diabetic Ketoacidosis, DKA) er en akut, livstruende metabolisk nødsituation kendetegnet ved den biokemiske triade bestående af hyperglykæmi, ketonæmi og høj-anion-gap metabolisk acidose (High anion gap metabolic acidosis), som opstår som følge af absolut eller relativ insulinmangel samt overskud af modregulerende hormoner 1,2.

Behandlingsforløb ved diabetisk ketoacidose (Diabetic ketoacidosis) 1 Initial væskeresuscitation Genopret cirkulerende volumen med 0,9% natriumchlorid (0.9% NaCl). 2 Insulininfusion (FRIII) Start fastrate intravenøs insulininfusion (0,1 enheder/kg/time). 3 Kaliumsubstitution Tilsæt kalium (40 mmol/L KCl) når serum-K+ er mellem 3,5 og 5,5 mmol/L. 4 Glukosetilsætning Tilføj 10% glukose når blodsukker falder under 14,0 mmol/L for at tillade ketonclearing.

Diagnostiske kriterier (UK JBDS-retningslinjer)

Alle tre følgende kriterier skal være opfyldt for at stille diagnosen DKA 1:

  • Ketonæmi (Ketonaemia): Blodets beta-hydroxybutyrat $\ge 3,0$ mmol/L (eller udtalt ketonuri $>2+$ på standard urin-teststrimler).

  • Hyperglykæmi (Hyperglycaemia): Blodsukker $>11,0$ mmol/L (200 mg/dL) eller kendt diabetes mellitus (bemærk at euglykaæmisk DKA (Euglycaemic DKA) kan forekomme ved brug af SGLT2-hæmmere (SGLT2 inhibitors) og under graviditet) 1,2.

  • Acidæmi (Acidaemia): Venøst bicarbonat ($\text{HCO}_3^-$) $<15,0$ mmol/L og/eller venøs $\text{pH} <7,3$.

Klinisk præsentation og symptomer

  • Polyuri, polydipsi, udtalt dehydrering, kvalme, opkastning og generaliserede mavesmerter.

  • Kussmaul-respiration (Kussmaul respiration) (dyb, sukkenes hyperventilation som kompensation for metabolisk acidose) og sødlig acetonelugt ud af munden ("pære-droplet" ånde).

Klinisk Parameter Klassisk Fund ved DKA
Bevidsthedsniveau Varierende fra fuldt vågen til sløv eller komatøs (ved svær DKA)
Hæmodynamik Takykardi, hypotension grundet hypovolemisk chok
Syre-base-status Metabolisk acidose med forhøjet anion-gap og lavt $\text{HCO}_3^-$
Elektrolytter Ofte falsk normalt eller forhøjet serum-kalium (trods totalt underskud)

Behandling og klinisk pleje (UK JBDS-protokol)

  • 1. Væskeresuscitation (Fluid resuscitation): Genopret cirkulerende volumen ved hjælp af 0,9% natriumchlorid (gennemsnitligt væskeunderskud ca. 100 mL/kg); når blodsukkeret falder til under 14,0 mmol/L, tilføjes 10% intravenøs glukose med 125 mL/time parallelt med 0,9% NaCl for at muliggøre fortsat fastrate-insulin til ketonclearing 1.

  • 2. Fastrate intravenøs insulininfusion / FRIII (Fixed-rate intravenous insulin infusion): Administrer opløseligt humant insulin med 0,1 enheder/kg/time; fortsæt patientens sædvanlige langtidsvirkende basalinsulin subkutant 1,2.

  • 3. Kaliumsubstitution (Potassium replacement): Insulin driver kalium intracellulært; undlad kaliumtilskud hvis serum-$K^+ >5,5$ mmol/L, tilføj 40 mmol/L KCl når serum-$K^+$ er 3,5–5,5 mmol/L, og udsæt insulininfusionen, hvis det initiale serum-$K^+ <3,5$ mmol/L indtil korrektion er opnået 1.

Skitse til sygeplejefaglig overvågning

  • Vitale tegn: Timelig diuresedemåling via blærekateter, blodtryk, puls, respirationsfrekvens og saturation hver time indtil stabilisering.

  • Blodprøver: Venøs blodgas (VBG) og kapillært blodsukker/ketoner hver time de første 6 timer, derefter hver 2.–4. time.

  • Lejring og observation: Bevidsthedsniveau (Glasgow Coma Scale) og neurologisk status for tidligt at opdage tegn på cerebral ødemudvikling.

Se også